Tænker du over detaljerne?
Hvad det er der gør at nogle ting hæver sig over de fleste andre? Det er ofte små detaljer, men det er vigtige detaljer!
Det er de detaljer der kan gøre forskellen på om du kan hæve prisen væsenligt på dine produkter.
Der er fx. stor forskel på om du bruger et tyndt polyester foer eller en fin, småprikket bomuldskvalitet i de unikatasker du laver.
Eller om stoffet til det børnetøj du syer og sælger på små markeder, er meget nemt at kende som stof fra IKEA og Stof og Stil – eller du finder en leverandør som leverer metervarer der ikke leverer til alle de andre, der også syer børnetøj.
Størstedelen af de kunder der køber produkter fra de mange små unika butikker og kunsthåndværkermarkeder, er kvinder der lægger vægt på lækre detaljer og høj kvalitet.
Derfor er det vigtigt at du forstår vigtigheden af detaljen – og ikke mindst, hvordan du tilfører dine produkter og forretning, de lækre detaljer der løfter dig og din forretning.
På denne 1-dags workshop gennemgår vi de mange muligheder der er for at distancere dine produkter og din forretning, fra alle de andres.
Du går hjem med helt konkrete idéer til hvad ligepræcis du kan gøre for din forretning. Og vi kommer ind på mange forskellige slags detaljer – på mange forskellige niveauer af din forretning.
Du tilbringer en dag med kvinden bag mærket Fru Ø, som blev solgt i nogle af de mest eksklusive butikker i Danmark, bl.a. Wettergren & Wettergren (København K), Trois Pommes (Hellerup) & Bisgaard (Århus). Fru Øs produkter var desuden hyppig gæst i forskellige ugeblade og magasiner (se under referencer). Stine har desuden løst freelance design opgaver for bl.a. Stylebutler, Manitoba og Btux.
Pris for at deltage i workshoppen er 2400,00 + moms. En udgift der hurtigt er tjent ind, når du kan hæve prisen for dine produkter, og begynde at nå helt nye målgrupper.
HVORDAN kommer jeg med?
Næste workshop er endnu ikke datosat, men send en mail til info@stinerc.com hvis du er interesseret i at deltage!




